Island ligger præcis der, hvor den nordamerikanske kontinentalplade mødes med den euroasiatiske. Jordens kerne synes at ligge få meter under overfladen, og gejsernes gigantiske springvand fremkalder høje hvin blandt turisterne.

Den 14. november 1963 steg en ø op af havet dannet af aske og lava fra et vulkanudbrud 130 meter under jorden. De kaldte øen Surtsey efter jætten Surt. Det er ukontrollérbare naturkræfter, der er på spil, og de naturkræfter skal man ikke spøge med.

Vætter, alfer og mennesker lever side om side og respekterer hinanden. Man fører sig ikke højlydt frem på de steder, hvor vætterne bor. På samme måde går troen på disse overnaturlige væsner hånd i hånd med en til tider dybt moraliserende kristendom, som om der fra gammel tid har været et stort behov for at være tæt på himmelen et sted, hvor jordens indre ligger truende lige under fødderne.

Hovedstaden Reykjavik er en anden verden. Efter Sugarcubes og Björk i starten af halvfemserne satte Island på det musikalske verdenskort, begyndte det europæiske jetset og internationale popstjerner at søge til Reykjavik. Cool Reykjavik blev i midt-halvfemserne et begreb ligesom Swinging London var det i tresserne.

Ny lyd som glødende lava
Den internationale interesse for denne mystiske og mytiske islandske musik banede vejen for Sigur Rós. I 1997 udgav de deres første plade, "Von", som på islandsk betyder håb.

Sigur Rós blev i starten sammenlignet med forskellige art-rock bands. Med en hel unik stil, en afsindig melankolsk tone og lange numre, der som glødende lava langsomt bevægede sig og dannede nærmest episke forløb, afspejlede de ikke bare den islandske natur og folkesjæl.

Sigur Rós dyrker ikke den elektroniske musik, men lader den flyde sammen med brug af andre instrumenter. For eksempel Jónsi Birgissons flittige brug af violinbue på sin elektriske guitar. Jónsi er frontfiguren i Sigur Rós og hans umiskendelige falset er blevet et kendetegn for gruppen.

Da Cameron Crowe i 2001 valgte at bruge to af Sigur Rós' numre til soundtracket i filmen "Vanilla Sky", blev kimen lagt til et massivt internationalt gennembrud. Numrene var "Svefn-g-englar" fra mesterværket "Àgætis Byrjun" og "Njósnavélin" fra den unavngivne plade "( )".

Múm og folkemusiktraditionen
Nogenlunde samtidig med Sigur Rós brød et andet islandsk band igennem lydmuren. Múm udgav i 2000 debuten "Yesterday Was Dramatic – Today Is OK".

Hvor Sigur Rós lader det elektroniske glide lidt i baggrunden for at skabe en komplet lyd, lægger Múm ikke skjul på brugen af computere i deres musik. Múm benytter sig indimellem af den specielle glitch-teknik, hvor samples deles op i små bidder og sammensættes til komplekse rytmiske enheder. Samtidig benytter Múm mere traditionelle folkemusikinstrumenter i deres musik, blandt andet violin og harmonika, som især kan høres på nummeret "We Have A Map On the Piano".

Selvom Múm ikke går dybt ned i den islandske folkemusiktradition, formår de på lige fod med Sigur Rós at udtrykke den specielle islandske melankoli i deres musik.

Det blev i 2002 til en aftale med det anerkendte engelske pladeselskab, Fat Cat Records, som udgav gruppens tre næste albums. Med deres engelsksprogede sange, sunget med tvillingeparret Gyda og Kirstín Anna Valtýsdóttirs luftige og nærmest barnlige naive stemmer, er de noget lettere tilgængelige end Sigur Rós' islandske og volapyk-tekster.

Det kan sommetider være lidt en gåde, hvordan et land med 300.000 indbyggere kan være epicenter for en musikscene, der har bredt svingninger ud, som kan måles på Richterskalaen overalt i verden. En nem forklaring er, at de henter deres kreativitet i deres umiddelbare nærhed, lader sig inspirere af den vilde natur, vætterne, gejserne, klipperne og fuglene, men i en topmoderne indpakning, som selvom den i manges øren lyder eksotisk og fremmed, fremkalder universelle følelser som længsel og melankoli. Lyden af Island – Íslenska hljóð.

Múm har i efteråret 2007 udgivet deres syvende plade "Go Go Smear the Poison Ivy" og spiller den 26. november på Vega i København.

Sigur Rós udgav den 5. november 2007 en koncertfilm optaget på Island. Filmen hedder "Heima" og er fulgt til dørs af en dobbelt opsamlings-cd "Hvarf-Heim", der byder på seks akustiske versioner af tidligere udgivet numre.

RootsZone (2007)