Rambles

Allan Olsen
Solo Live Vol 1
RecArt 5379892

Det sted jeg har oplevet den største koncentration af AaB-trøjer, udover Aalborg Stadion, var til en Allan Olsen koncert i et stort cirkustelt ved havnen i Aalborg lige efter udgivelsen af "Jern." Det var Oysterband der spillede efter Olsen i cirkusteltet i Aalborg, men folk forsvandt hurtigt. Dels var der en tung stank af urin fordi de fleste var for fulde til at gå udenfor når de skulle pisse. Dels var det efterhånden umuligt at opholde sig i teltet uden hele tiden at være mindre end to meter fra et slagsmål.

Dette er blot et eksempel på en koncert i en periode hvor Olsen i den grad havde publikum mod sig. Det var relativt nemt at gå fra at være troubadour til at blive rockstjerne, men forvandlingen tilbage igen, tog tid.

Med Solo Live Vol 1, ser det ud som om det er lykkes. Publikum er deltagende, men lyttende. Enkelte brokker sig over at de ikke må ryge, og råber ellers på "Gajoverden" i pauserne mellem numrene, men der ingen der konstant synger "Allan O, Allan O, Allan Oooooooooooo" eller forsøger at chante Knud Møller frem på scenen, som det før har været skik.

De to cd'er i sættet byder på optagelser fra blandt andet Cirkusbygningen, Skråen og Magasinet. Med lange introer peger pladen tilbage til tiden før den første plade, "Norlan" hvor den endnu ukendte Allan Olsen turnerede rundt i det ganske land som troubadour og storyteller.

Materialet på cd'en strækker sig ud over hele karrieren som pladeproducerende kunstner, og på den måde er det et retrospektivt værk, men ligesom især Dylan gør det, laver Olsen konstant om på sine numre. Jeg mener at Allan Olsen før har haft problemer med at konvertere de mest rockede numre til den akustiske sololyd, men her bliver "Vi lå jo i Herning" til en doven country-sang, og "Bette Liverpool" har en nerve og intensitet, som jeg ikke har oplevet ved Allan Olsen i mange år.

Det eneste kritikpunkt er lyden. Solo Live Vol. 1 minder om en bootleg, og det er vel også meningen, men den til tider meget rungende lyd er ret irriterende.

Solo Live Vol 1 er ikke noget mesterværk, men i højere grad en dokumentation af en sanger og (ikke mindst) sangskriver der for en tid har skåret alt unødvendig crap væk, og vendt tilbage til sit udgangspunkt.

Folk & Musik (2002)