Rambles

Ani DiFranco
Reckoning / Revelling
RBR024-D, Righteous Babe Records
2001

Det er en fryd at sidde med et produkt hvor der ikke synes at være noget der er tilfældigt. En indpakning man kan gå på opdagelse i. Alt er åbent for tolkning - billeder, måden teksterne er skrevet på i bookletten, musikken, farverne, Ani DiFranco's stemme, hendes guitarsspil, hver eneste stavelse og hver eneste tone. Intet er tilfældigt.

"Reckoning / Revelling" består af 2 cd'er: "Reckoning" og "Revelling" (pudsigt nok). "Reckoning" er overvejende akustisk, mens "Revelling" er mere "eksperimenterende" (rodet).

Der leges med jazz, trip hop, funk, country, men den overvejende tone leder tankerne hen på senfirseridolerne, Suzanne Vega, Edie Brickell og Tracy Chapman.

Alligevel er der en verden til forskel. Hvor (i hvert fald de to af de) 3 nævnte hurtigt begyndte at lave iørefaldende pussenussepop, er Ani DiFranco sin egen. Hun kalder sig selv "the folksinger," men uden alle klicheerne. Sangene på "Reckoning / Revelling" handler mere om hende selv, end de er arrige udbrud mod samfundet. Sådan skal det være! Det er ærlighed, og ikke degeneration - lige meget hvad de mest rabiate 'fans' mener.

Ani's plader har alle en sjælden evne til på engang at pege tilbage og fremad. Det er også lykkes her, men det ville have været nok med en enkelt cd. Det bliver for pakket. For mange meddelelser på én gang, for meget nyt at vænne sig til. "Reckoning / Revelling" er ikke noget mesterværk, og umiddelbart er der andre af hendes tidligere plader jeg hellere vil lytte til. Men spørg mig igen om et år, for en anden sjælden egenskab ved Ani DiFranco's plader er, at de bevæger sig, og bevæger de der lytter til dem, på godt og ondt.

Folk & Musik (2001)