Rambles

CS Nielsen
Against the Dying of the Light
(Songcrafter Music)

Melankolsk folk fra Smilets By

Bound for Glory var den bog Woody Guthrie skrev om sig selv og om sit liv på landevejen og på godstogene. Det var den bog der inspirerede Bob Dylan til at tage turen fra Minnesotas konformitet til det pulserende bohemeliv i Greenwich Village. Bound for Glory var en tur igennem John Steinbecks Amerika, hvor outlaws og cowboys stadig var at finde og hvor the rambling troubadour spredte sange og musik fra kyst til kyst.
CS Nielsens rejse kan måske siges at være knap så dramatisk. Han tog fra Samsø til Århus – for at pynte lidt på det, kunne man sige at han tog turen på en halvdoven krikke, men det er nok løgn. Dog handler en del af CS' sange om længsel og om at være på vej til noget andet.
”Maybe right or maybe wrong / But I'm bound to move on” synger CS i sangen Bound to Move On, en sang der på én eller anden måde fæstner stemningen på Against the Dying of the Light. Den handler om rastløshed, om ikke at kunne/ville knytte bånd og om ikke at stå stille. Bound to Move On er måske også den eneste egentlige countrysang – country forstået som noget Willie Nelson og Waylon Jennings-agtigt. CS står netop for Country Stig. Man kan diskutere det kiksede i at bruge en genre som præ-fix til sit navn (som f.eks. Country Lise og Rock Nalle), men med den dedikation CS viser på Against the Dying of the Light samt det faktum at pladen genre-mæssigt bevæger sig rundt i alle krogene af americana-genren, vælger jeg at se navnet Country Stig som et selvironisk forsøg på at komme kritikere i forkøbet.
Against the Dying of the Light er CS' debutplade og som det så ofte er med debutplader, virker den en anelse rodet. Der er masser af idéer der skal prøves af og der er mange helte der skal hyldes. Alligevel er der noget der går igen på de fleste af numrene. Selvfølgelig er der den førnævnte melankoli i teksterne, som indimellem får en nærmest religiøs tone med masser af henvisninger til Bibelen. Hertil kommer instrumenteringen. CS' flatpicking guitar er det centrale, men, hvad jeg synes er pisse godt, er brugen af harmonika, wurlitzer og hammond som er utroligt stiliseret og kan for det meste blot anes i baggrunden. Det er lidt det samme Springsteen gør på mange af sine stille numre / plader, men på Against the Dying of the Light bliver det fulgt op af fremtrædende og fremragende dobro og lapsteel, som giver pladen en form for ”rural feeling”.
I det hele taget formår CS at skabe en god sammenhæng mellem tekst og musik. Den er tro mod genren, hvilket også er det eneste problem. Against the Dying of the Light kan virke uvedkommende for en bleg dansker som aldrig har haft en cowboyhat og som aldrig nogensinde ville turde at hoppe på et godstog selvom det holdt stille. Jeg gad godt kunne finde den nordiske tone, som for eksempel Wynona havde og som Allan Olsen har og som, i hvert fald hos mig, får plader som Against the Dying of the Light helt op og ringe.

diskant.dk (2007)