Rambles

Med den ret definitive og dystre titel, byder Gudrid Hansdóttir på en lækker omgang glad poprock med et snert af amerikaniseret folket jazz á la Norah Jones. Det virker måske en anelse selvmodsigende, men den lettere poppede tilgang kan ses som en lidt selvironisk distance til teksterne, som alle bevæger sig om et af de mest brugte temaer i moderne pop-kultur – det forliste parforhold.

Hittet på pladen er "Sleeping With Ghosts". Hvis man, som jeg, ikke bryder sig vanvittig meget om navlepillende tekster om, hvor skidt man har det, kan man nyde det lækre arrangement og den absolut sangbare melodi. Det er en yderst kompetent og intelligent popsang.

"Love is Dead" er gennemgående poppet. Der bliver trukket på elementer fra indie-rocken - dog stadig med de skæve arrangementer – og i det hele taget er det en godt sammenskruet plade med masser af variation.

Nå ja, så er Gudrid Hansdóttir fra Færøerne. Det er sådan set irrelevant, eftersom "Love is Dead" er meget mere internationalt minded. Men ikke desto mindre bliver Gudrid Hansdóttir en eksponent for den bredde, der er i den færøske musik for tiden. Ikke så meget Eivør-cuteness eller Teitur-weirdness, bare god og – for at bruge et rigtigt anmelderudtryk – gedigen pop.

RootsZone (2007)