Roads Part 2:

Den levende vej

Mange troede at det var en helt ny Bruce Springsteen, der pludselig udsendte "Nebraska" - en akustisk plade, optaget på en 4-spors-båndoptager i et køkken. I virkeligheden var den en hilsen tilbage i tiden.

Året var 1982. Lige efter "The River," og den efterfølgende verdensturne, der blandt andet førte Bruce Springsteeen & The E Street Band til KB-Hallen. Og det var lige før "Born In The USA," som blev endnu et kommercielt gennembrud for The Boss, og som i sommeren, 1984, sendte ham ud til engene ved Skjern Å, sammen med stjålne smøger og BMX-cykler. Godt 40 minutters musik i en 3. generations overspilning på et BASF-bånd, afspillet på én eller anden storesøsters konfirmationsgaveghettoblaster. Hvem Woody Guthrie og John Steinbeck var, anede vi intet om, men vi vidste at en Pink Cadillac nok var det mest fantastiske transportmiddel. Cabriolet, selvfølgelig… Men for det meste gik drømmene ikke længere end til en Raleigh BMX-cykel med stjernefælger. Vi vidste også at Marlboro var langt sejere end Prince og Grøn Cecil, men vi vidste ikke hvor man kunne få fat på dem, og slet ikke hvor vi kunne stæle dem uden at blive opdaget. Darlington County startede der hvor Stationsvej svingede, og The Highway var den smalle gangsti der førte ud til Ford-Larsen. The River flød ud i Ringkøbing Fjord. Det var et par år senere at Bork Havn blev til Asbury Park - med strandpromenader, kasser med 12 øl og tyskere. Og så Atlantic City ved Vesterhavet. De voksne kaldte det Henne Strand, men vi vidste bedre. Det var New Jersey, Vestjylland.
Jeg vil ikke sige at vi havde misforstået Springsteen. Man ser og forstår vel tingene derfra hvor man står. Og det var vel også det Reagan gjorde da han i sin tid brugte sangen "Born In The USA" som eksempel på ægte amerikansk patriotisme - for ham var det ikke en anti-Vietnam-sang. For os handlede det vel egentlig bare om at hæve højre hånd højt til vejrs og skråle "Båååååååååååååårn in te JuÆsÆæææææææj."

Men det var "Nebraska" der fik mig til at holde kæft. Dels blev man nødt til at holde kæft, fordi lydniveauet på pladen er lavt. Men man fik en eller anden ide om , at det der blev sagt her var vigtigt.
"Nebraska" handler om der mennesker man normalt ikke beskæftiger sig med: Mordere, gamblere, kriminelle.
I titelsangen kører en mand og hans pige igennem Wyoming og Nebraska, og slår alle de møder ihjel. Han bliver selvsagt dømt til døden.

"From the town of Lincoln Nebraska with a sawed off .410 on my lap
Through to the badlands of Wyoming I killed everything in my path

I can't say that I'm sorry for the things that we done
At least for a little while sir me and her we had us some fun"
Nebraska - Nebraska (1982)

Han er ikke nogen Pretty Boy Floyd. Woody Guthrie skrev sangen om denne Oklahoma outlaw, der i selvforsvar dræbte en politimand. Han stak af, og som tiden gik, blev flere og flere forbrydelser, fejlagtigt, skrevet på Floyds regning. Sådan siger legenden, og Guthrie's sang (FBI mente noget andet). Pretty Boy Floyd var en helt, mens fyren fra Nebraska bare er et menneske - godt nok et menneske, der af den ene eller anden grund blev massemorder - men, et menneske. Pladen "Nebraska" handler mest af alt om hvordan tingene kunne have været, hvis nu ikke lige… eller hvordan tingene vil blive, hvis nu at… Drømme der lever og drømme der går i stykker.

"We're goin' out where the sand's turnin' to gold
so put on your stockin's baby `cause the night's getting cold
And everything dies baby that's a fact
But maybe everything that dies someday comes back"
Atlantic City - Nebraska (1982)

Det var i 1978 man legaliserede gambling i New Jersey. Atlantic City havde i '50 og '60'erne været det sted hvor det New Yorkske high socierty tog ned, når de holdt ferie. Op igennem '70'erne sygnede byen langsomt hen. For at give byen og staten et løft, legaliserede man altså gambling. Det betød at kæmpe hotel- og casinokæder overtog byen. De byggede på strandpromenaden, og flyttede slummen 3 gader ind. Med casinodriften kom mafiaen, som sagtens kunne bruge desperate folk der havde spillet alle deres penge op. "But maybe everything that dies someday come back."

Bilerne er overalt i Springsteens tekster. Det handler om at være på vejen. Friheden. Dermed bygger han videre på en lang tradition i amerikansk kultur, der spænder fra John Steinbeck til "Thelma & Louise," og hele road-movie traditionen. Som et symbol på (eller måske nærmere manifestation af) denne tradition står Jack Kerouacs "Vejene". Den unge universitetsstuderende, og spirende forfatter, Sal Paradise forlader de trygge rammer i området New York og Jersey, for sammen med den vanvittige ven, Dean Morriaty, at begive sig ud på eventyr, hvor letlevende kvinder og stoffer spiller en ikke helt ubetydelig rolle. Kerouac sparkede på den måde Steinbeck-traditionen videre til hippiernes counter-kultur. Springsteen har ikke på noget tidspunkt været hippie. Allerede som ung tog han stor afstand fra stoffer. Hans tekster lå langt fra de trippede West-coast bands.

"My tires were slashed and I almost crashed but the Lord had mercy
My machine she's a dud, I'm stuck in the mud somewhere in the swamps of Jersey
Hold on tight, stay up all night `cause Rosie I'm comin' on strong
By the time we meet the morning light I will hold you in my arms
I know a pretty little place in Southern California down San Diego way
There's a little café where they play guitars all night and day
You can hear them in the back room strummin'
So hold tight baby `cause don't you know daddy's comin'"
Rosalita - The Wild, the Innocent and the E Street Shuffle (1973)

Slægtskabet med Kerouac og Sal Paradise, skal først og fremmest ses som trangen til at komme væk. Eventyrlysten.
Det er den forkælede flugt. Flugten fra kedsomhed og konformitet. For familien Joad var det en flugt fra elendighed. Flugten var en nødvendighed.
Steinbeck fortalte historien om Tom Joad og hans familie i "Vredens Druer". Tørke, udpint jord, fattigdom og økonomisk krise sendte hundredetusindvis af landarbejdere fra Oklahoma til Californien - The Promised Land, hvor der var arbejde til alle.

"Men walkin' 'long the railroad tracks
Goin' someplace there's no goin' back
Highway patrol choppers comin' up over the ridge
Hot soup on a campfire under the bridge
Shelter line stretchin' round the corner
Welcome to the new world order
Families sleepin' in their cars in the southwest
No home no job no peace no rest"
The Ghost Of Tom Joad - The Ghost Of Tom Joad (1995)

Historien slutter ikke ved familien Joad. Hans spøgelse lever videre. Hos Bruce Springsteen - troubadour og rockstjerne.

"I pushed B-52 and bombed 'em with the blues." Redskabet er en '54 Fender Esquire. Stedet er Kent State University, Kent, Ohio. Den 19. januar, 1974. Et par måneder senere vil Jon Landau skrive i Rolling Stone: "I saw rock'n'roll future. Its name is Bruce Springsteen." Et halvandet år senere vil "Born To Run" pladen bringe Bruce Springsteen på forsiden af både Newsweek og Time Magazine. Den samme uge. 10½ år senere vil jeg for første gang høre "Born In the USA" på i en 3. generations optagelse på et BASF bånd. Det er alt sammen fremtid.
På denne vinteraften i Kent, Ohio, er Springsteen i topform. Det samme gælder de musikere der senere vil blive legender - de musikere der senere vil blive The E Street Band. De fleste af numrene er fra de første to plader, "Greetings From Asbury Park" og "The Wild, The Innocent And The E Street Shuffle."
Jeg spoler båndet tilbage. Det bånd som en god ven allernådigst havde indspillet til mig, med hele koncerten.

"Hey bus driver keep the change, bless your children, give them names,
don't trust men who walk with canes
drink this and you'll grow wings on your feet
Broadway Mary, Joan Fontaine, advertiser on a downtown train
Christmas crier bustin' cane, he's in love again."
Does This Bus Stop At 82nd Street? - Greetings From Asbury Park, NJ (1972)

Intenst. Poetisk. Mr. Tambourine Man er blevet genopdaget.

Det er rock'n'roll.
Det ville være fuldstændigt naivt at ignorere det faktum. Springsteen er rock'n'roll. Ikke alene er han rock'n'roll - han er rock'n'roll-stjerne. Kommerciel som bare pokker tilmed. Folkelig, og hadet for af mange for samme.
Han har valgt sit våben. Sit udtryk. Men indholdet er utvetydigt: Kampen mod uretfærdighed og drømmen om det (næsten) umulige. Det er det det handler om, hverenten det bliver skrålet ud til 40,000 mennesker i Madison Square Garden, eller i et køkken med en 4-spors-båndoptager.

"I've done my best to live the right way
I get up every morning and go to work each day
But your eyes go blind and your blood runs cold
Sometimes I feel so weak I just want to explode
Explode and tear this whole town apart
Take a knife and cut this pain from my heart
Find somebody itching for something to start"
The Promised Land - Darkness on the Edge of Town (1978)

Og igennem det eksplosive rock'n'roll-udtryk stikker Steinbeck atter hoved frem. Materialiseret ved James Dean - fremmedgjort og i rød læderjakke. Men det var Steinbeck der fortalte historien: "Øst for Paradis."

"In the Bible Cain slew Abel
and East of Eden he was cast
You're born into this life paying
for the sins of somebody else's past
Daddy worked his whole life for nothing but the pain
Now he walks these empty rooms looking for something to blame
You inherit the sins, you inherit the flames
Adam raised a Cain"
Adam Raised A Cain - Darkness On The Edge Of Town (1978)

"Adam Raised A Cain" er ganske simpelt én af de vildeste og mest fanden-i-voldske Springsteensange. Det var den stadig da han tog den med på sin akustiske Ghost of Tom Joad-tour i 1996. Fremført med en akustisk guitar og en mundharpe. Musikken underspilles, og den rå power i teksten bliver langt mere synlig.
Det samme er tilfældet da han sammen med det genforenede E Street Band står på scenen i Madison Square Garden i New York City - og han transformerer "Born in the USA" om til en killer-blues der straks leder tankerne tilbage på Robert Johnson, Leadbelly, Sonny Boy Williamson og dem.
Eller når han står alene et tilfældigt sted i 1978 og synger "This Land Is Your Land," eller når han i Ohio i 1996 til den koncert der senere blev udsendt på plade, under navnet "Till we outnember 'em" - når han der synger "Deportees," Woody Guthrie's sang om Mexicanske daglejere, der styrtede ned med et fly nær Los Gatos i Californien.

"The highway is alive tonight
But nobody's kiddin' nobody about where it goes"
The Ghost of Tom Joad - The Ghost of Tom Joad (1995)

Vejen fortsætter. Og historien. Woody blev født i Okemah, Oklahoma. Året var 1912...

Søren Jensen Lund©2004