Roads Part 3:

Den Sandede Vej

af Søren Jensen Lund

Charles Arthur "Pretty Boy" Floyd blev født den 3. februar 1904. Han voksede op i Cookson Hills, Oklahoma. I 1921 blev han gift med Wilma Hargrove. De boede på en farm, med en smule sandet jord til. Frustration over ikke at kunne brødføde sin familie, fik bitterheden og vreden til at gro inden i ham.
Den 16. september 1925 blev han arresteret af politiet i St. Louis, Missouri, anklaget for landevejsrøveri.
Pretty Boy Floyd var den sidste af de "sociale outlaws." I slutningen af 20'erne skiftede kriminaliteten karakter. Man gik fra westerns til gangsterfilm. Fra seksløbere til maskinpistoler, fra heste til biler, fra telegrafer til telefoner... Myterne blev til nyheder. Facts.
Floyd tilbragte 3 år i Missouri Statsfængsel, og han svor at det var sidste gang han skulle se et fængsel indefra. Det løfte kom ikke til at holde.
I 1929 tog han til Kansas City. Han mødte alle former for gangstere og kriminelle. Han lærte at bruge en maskinpistol. Det var her han fik tilnavnet "Pretty Boy." Han hadede det navn. Men han var en flot fyr, og meget karismatisk.
Sammen med et par venner, begyndte Floyd at røve små banker. Han blev igen arresteret. Denne gang i Sylvania, Ohio. Han blev idømt 12 til 15 års fængsel for bankrøveri, men huskede det løfte han havde givet sig selv, om aldrig at sidde i fængsel igen. Derfor stak han af fra fængslet, og tog til Toledo, Ohio.
Efter et kort ophold tog han videre til Oklahoma, til Cookson Hills.
Her var telefonerne ikke nået ud. Man red stadig på heste. Og man troede på myterne. Pretty Boy Floyd var en myte. De kaldte ham "The Robin Hood of Cookson Hills." Bønderne beskyttede ham som en af deres egne, og til gengæld hjalp han dem igennem trange tider. Floyd røvede en række banker, og efterhånden var der en dusør på 56.000 dollars til den der kunne fremskaffe Pretty Boy Floyd, eller et bevis på at han var død.
Selvom det tog nogen tid før fremtiden indhentede bønderne i Oklahoma, tog det under et år før den indhentede Floyd.
FBI omtaler det som "The Kansas City Massacre" - Massakren i Kansas City. Sammen med tre andre, dræbte Floyd fire politibetjente i et forsøg på at befri vennen Frank Nash. Det skete den 17. juni 1933. FBI så det som dagen hvor den hårde kriminalitet skiftede karakter. Floyd nægtede at have deltaget i massakren.
Efter den dag i Kansas City var der ingen ro at hente for Floyd. Overalt hvor han opholdt sig, var han jaget.
Den 22. oktober 1934, blev Charles Arthur Floyd skudt og dræbt af 2 FBI-agenter nær East Liverpool, Ohio.

"Well, you say that I'm an outlaw,
You say that I'm a thief.
Here's a Christmas dinner
For the families on relief."
"Pretty Boy Floyd" Woody Guthrie, 1939

Der er næppe nogen tvivl om hvor Woody Guthries sympati lå. Han vidste hvor Floyd kom fra, og han kom fra det samme sted. En farm i Oklahoma, hvor støvstorme rasede og folk sultede.
Det var det der fik hundredtusindvis af bønder fra Kansas, Colorado, Wyoming, Nebraska og Oklahoma til at pakke det de havde tilbage, og tage afsted til Californien, hvor der var grønt græs i stedet for støv. Woody var med på rejsen, og dokumenterede den på pladen "Dust Bowl Ballads" fra 1940. I en radiomontage tilrettelagt af Alan Lomax, den legendariske folkemindesamler, fortæller Woody Guthrie om stormen. Montagen havde titlen "Back Where I Come From," og var bygget op omkring sangene fra "Dust Bowl Ballads:"

"That dust storm hit, an' it hit like thunder;
An' it dusted us over, an' it dusted us under;
Blocked out the traffic, covered the sun,
An' straight for home all the people did run, Singin':
So long, it's been good to know yuh,
So long, it's been good to know yuh,
So long, it's been good to know yuh,
This dusty ol' dust is a-gettin' my home,
An' I've got to be driftin' along.

(...)

The church was jammed,
and the church was packed,
An' the dusty old dust storm blowed so black
Preacher could not read a word of his text,
An' he folded his specs, an' he took up collection, Said:
So long, it's been good to know yuh,
So long, it's been good to know yuh,
So long, it's been good to know yuh,
This dusty ol' dust is a-gettin' my home,
An' I've got to be driftin' along."
Dusty Old Dust" Woody Guthrie, 1935

Den 30. oktober 1929 krakkede børsen på Wall Street i New York. Det betød at hele USA blev ramt af en massiv økonomisk krise "The Great Depression."
Overalt sendte bankerne bønder på gaden, fordi de ikke kunne betale renterne på deres lån. Depressionen ramte bredt, men for disse bønder var det nemt at give bankerne skylden. Det var de banker Pretty Boy Floyd røvede. Så der er vel ikke noget at sige til at man så ham som en Robin Hood.
I marts 1935 fejede de store støvstorme over præriestaterne. Den hvede der netop var sået blev blæst væk, og folk døde af lungebetændelse efter at have indåndet for meget støv.
Folk i landsbyerne samledes for at tage afsked med hinanden. De læssede deres biler og vogne med alt hvad de ejede og tog mod vest for at finde arbejde.
Det er disse flygtninge, "the dust bowl refugees", John Steinbeck skriver om i "Vredens Druer."

"And then the dispossessed were drawn west - from Kansas, Oklahoma, Texas, New Mexico; from Nevada and Arkansas families, tribes, dusted out, tractored out. Carloads, caravans, homeless and hungry; twenty thousand and fifty thousand and a hundred thousand and two hundred thousand. They streamed over the mountains, hungry and restless - restless as ants, scurrying to find work to do - to lift, to push, to pull, to pick, to cut - anything, any burden to bear, for food. The kids are hungry. We got no place to live ..."
John Steinbeck: "Grapes of Wrath", (Vredens Druer), 1939

Og det er de flygtninge Woody Guthrie synger om:

"'Cross the mountains to the sea,
Come the wife and kids and me.
It's a hot old dusty highway
For a dust bowl refugee."
"Dust Bowl Refugees" Woody Guthrie, 1938

For de af dem, der nåede til Californien, ventede der en ny overraskelse. De muligheder de havde troet var i Californien var der ikke. Depressionen havde også ramt vestkysten. At finde arbejde der, var ligesom at vinde i lotteriet. Det var svært for flygtningene at blive accepteret af californierne. De blev betragtet som andenrangsborgere.

"Oh, if you ain't got the do re mi,
folks, you ain't got the do re mi,
Why, you better go back to beautiful Texas,
Oklahoma, Kansas, Georgia, Tennessee.
California is a garden of Eden,
a paradise to live in or see;
But believe it or not, you won't find it so hot
If you ain't got the do re mi."
"DoReMi" Woody Guthrie, 1937

Woody Guthrie kom til Californien i 1937. Han identificerede sig straks med de "outsidere," som han rent faktisk også var en del af. Den måde folk blev behandlet på der, var stærkt medvirkende til hans politiske engagement. Sammen med den stærkt venstreorienterede Maxine Crissman, lavede han radioshows i Los Angeles og på radio XELO på den anden side af den mexicanske grænse. Woody Guthrie langede her ud efter korrupte politikere, advokater og forretningsmænd, samtidig med at han hyldede principperne bag Jesus, Pretty Boy Floyd og fagforeningerne.

"Jesus Christ was a man
who traveled through the land,
A hard working man and brave.
He said to the rich "Give your goods to the poor."
But they laid Jesus Christ in His grave."
"Jesus Christ" Woody Guthrie, 1940

I 1939 tog Woody Guthrie til New York. Det var her han mødte folk som Leadbelly, Cisco Houston, Pete Seeger, Sonny Terry og Brownie McGhee.
Det var et klart venstreorienteret miljø, hvor sangene handlede om organisering af arbejdere, anti-facisme, og styrkelse af det amerikanske kommunistparti. I New York mødte han også Alan Lomax, som i 1940 fik ham til at indspille "The Dust Bowl Ballads" på plade. Det var sangene om at rejse på godsvogne, der gjorde at han i 1941 kørte til Columbia River i Oregon, i sin nyindkøbte Plymouth.
Franklin D. Roosevelt, havde som følge af Depressionen, affyret sin storstilede "New Deal" plan. Amerika skulle rejse sig ved fælles hjælp. Der blev iværksat skoleprogrammer, programmer til integration af minoriteter og der blev iværksat offentlige arbejder. En af Roosevelt's idéer var at hele USA skulle have elektricitet. Der blev derfor bygget store dæmninger, blandt andet Grand Coulee Dam i staten Oregon.

"Now the world holds seven wonders
that the travelers always tell
Some gardens and some towers,
I guess you know them well.
But now the greatest wonder is in
Uncle Sam's fair land
It's the big Columbia River
and the biog Grand Coulee dam."
"Grand Coulee Dam"Woody Guthrie, 1941

Woody blev ansat som "midlertidig arbejder" på projektet. Hans job var ikke at slæbe cement, men at tage rundt og snakke med de andre arbejdere og skrive hyldestsange. Ud af det kom sange som "Roll On, Columbia," "Columbia's Waters," "Grand Coulee Dam," og "Biggest Thing That Man Has Ever Done." Sangene skulle bruges som soundtrack til en dokumentarfilm om projektet.
Franklin D. Roosevelt talte om og for de folk som Woody sang om og for. Mange husker Roosevelt som den, der fik USA ind i 2.Verdenskrig, og dermed også tilkom en stor del af æren for at den blev afsluttet. Men han var også manden der fik masser af mennesker i arbejde, indførte pension til de ældre og hævede skatterne for de rige og de store virksomheder. Under Depressionen skrev børn i hele USA breve til præsidentfruen, og bad om tøj, mad eller penge til førnævnte. Det var de breve der var indgangsvinklen til Woody Guthrie's hyldest til Franklin D. Roosevelt.

"Dear Missis Roosevelt,
don't hang your head and cry;
His mortal clay is laid away,
but his good work fills the sky;
This world was lucky to see him born.

(...)

In senate walls and congress halls
he used his gift of tongue
To get you thieves and liars told
and put you on the run;
This world was lucky to see him born,

I voted for him for lots o' jobs,
I'd vote his name again;
He tried to find an honest job for every idle man;
This world was lucky to see him born,"
"Dear Mrs. Roosevelt" - Woody Guthrie, 1940erne.

Da Japan bombede Pearl Harbor blev USA trukket ind i 2. Verdenskrig. Woody Guthrie var både i hæren og handelsmarinen, og sammen med vennerne, Cisco Houston og Jimmy Longhi, skrev han adskillelige anti-fascistiske sange.

"Now I wished I had a bushel
Wished I had a peck
Wished I had old Hitler
With a rope around his neck.

Hey, round, round Hitler's grave
Round, round we go
Gonna lay that poor boy down
He won't get up no more."
"Round and round Hitler's Grave" - Woody Guthrie, 1942.

Efter krigen bosatte han sig på Coney Island, New York, men efter et forlist ægteskab, tog han igen på landevejen. Denne gang sammen med Ramblin' Jack Elliott, der så et kæmpelys i Guthrie, og på det nærmeste kopierede ham. Woody Guthrie brød sig ikke om denne idoldyrkelse, og ved flere lejligheder stak han simpelt hen af fra den unge Jack Elliott. Efter at have været "sat af" et sted i Californien, spurgte Jack Woody hvorfor han havde gjort det, og Woody svarede: "For at vise jeg ikke er perfekt ..." Og Woody var langt fra perfekt. Han var begyndt at blive syg, og fik stillet diagnoser lige fra alkoholisme til skizofreni.
I 1954 blev Woody Guthrie indlagt på Greystone Hospital i New Jersey. Den endelige diagnose lød på Huntington's Chorea - en arvelig nervesygdom der langsomt stjal hans helbred. Indtil hans død opholdt han sig mest på hospitaler. Hans gamle venner samledes omkring ham, og sang sange for og med ham.
"This machine kills fascists!" stod der på flere af Woody Guthries Martin guitarer. Hvor mange fascister Woody Guthrie nåede at dræbe inden Huntington's Corea dræbte ham den 3. oktober, 1967, er der vist ingen statistik over. Én ting er dog sikker: I de 55 år han levede, nåede han at blive inspirationskilde for flere generationer af folksangere, singer/songwriters og rockstjerner. To af dem var Bruce Springsteen og Ani DiFranco ...

Søren Jensen Lund©2004