Vi er ikke fra Læsø

af Søren Jensen Lund

Det er fredag aften på Århus Folk Festival. Zar har netop spillet på Voxhall. Vi lister op ad trappen til backstagerummet, mig og så Bo, fotografen. Rummet deler Zar med svenske Avadå Band, som er gået i gang nedenunder.

Zar består af Christoffer Davis på violin, Steffan Sørensen på kontrabas og violin, Rasmus Zeeberg på guitar, og det nyeste medlem sangerinden Sine Lahm.

Det er 4 glade unge mennesker der møder os. De er opstemte og tilfredse med koncerten de netop har spillet. Der drikkes øl, og Christoffer kæmper bravt mod en roastbeefsandwich.
Jeg spørger om de er et traditionsorkester.

"Jaeh altså ..."
Christoffer har opgivet at konsumere resten af sandwichen, og kaster den fra sig på bordet:
" ... sådan som unge mennesker spiller traditionelt i dag. Vi har ikke levet længe nok til at beherske en tradition fuldtud."
"Der er heller ikke nogen af os der bliver traditionsspillemand som i gamle dage," tilføjer Steffan.
"Man kan sige at begrebet "traditionsspillemand" desværre så småt ved at uddø. Vi har i dag kun ganske få tilbage ..." siger Christoffer.
"Der er mange definitioner på traditionsspillemænd."
Rasmus bryder ind:
"Men vi er stadig et traditionsorkester."
"Ja, vi spiller traditionel musik på vores egen måde ... Vi spiller den traditionelle musik ind i det hele!"
Der grines og jokes af Christoffers sidste kommentar.

Men det er meget rammende. Både Christoffer og Steffan er vokset op med den traditionelle musik, og går nu på folkemusiklinien på Det Fynske Musikkonservatiorium. Derfor kan den kritik der har været af de studerende på uddannelsen godt "bringe deres pis i kog" og Christoffer pointerer:

"Jo, vi kan godt finde ud af at spille traditionel musik, men vi kan muligvis ikke finde ud af at kopiere for eksempel gamle Læsø-spillemænd. Og det er jo klart, for vi er ikke fra Læsø. Vi kan godt finde ud af at spille traditionel musik, men vi gør det på vores egen måde. Der har været nogen der brokkede sig over at de studerende ikke kommer ud blandt folk. Det er forkert, det gør vi. Det er måske ikke lige de steder, hvor de pågældende folk, der savner vores selskab, kommer ... Men vi har hver især vores eget liv."

Steffan fortsætter: "Alle folk vil noget forskelligt. Sådan én som Tove de Fries vil gerne spille traditionsmusik, og hun gør det at hun går helt dybt ned i den og spiller som de gjorde dengang, og som nogen stadigvæk gør.

Respekt for det, men det er ikke det jeg vil. Alle har nogle ting de gerne vil ... nogen vil ud og undervise, andre vil ud og spille på festivaler, nogen vil gerne spille til bal. Personligt vil jeg gerne spille sådan lidt af det hele, og gerne sådan noget fusion, som for eksempel i Zar. Altså traditionelt der er peppet lidt op. Så når folk ikke ved hvad det er folk på konservatoriet gerne vil, så kan man ikke rigtigt udtale sig om det."

I år kom Zars debut-album, "Strengeleg." Det blev optaget på to dage med Harald Haugaard som producer. Pladen har fået fine anmeldelser indtil videre, og den viser at den traditionelle musik i Danmark stadig er i rivende udvikling. "Strengeleg" har Zar indspillet som trio - altså før Sine kom med.

Sine var indtil for et års tid siden frontfigur i børne-pop-gruppen Coco, som med fortolkninger af blandt andet Pippi Langstrømpe markerede sig som et knap så trælst alternativ til det helt igennem irriterende band af samme skuffe, Creamy. Den aften i Århus stod hun på scenen som sanger i et traditionsorkester.

"Det er ufatteligt dejligt ... Der kan man virkelig mærke forskel. Specielt fordi det er noget så dybt som folkemusik. Det er så svært at undvære det her, fordi du har så meget af dig selv med. Det er mere end et arbejde. Man får lyst til at gå hjem og øve sig. Det giver en glæde indeni. Den form for popmusik jeg var inde i, var måske mere mit arbejde end det var min glæde. Det her kan man gå mere i dybden med. Det er mere personligt"

At Sine kom med i Zar var lidt af en tilfældighed. Zar var blevet bedt om at lave et show i Jugoslavien med dansere. De fik lyst til at tage en sangerinde med også, og det blev altså Sine. Senere spillede de i FMS-teltet på Tønder Festivalen, også sammen med Sine, og herefter var det fast.

Jeg spørger hvad Sines entre har gjort ved bandet.
"Det er blevet større ..." Der grines af Steffans logik.
"Jeg mener ... der er kommet en ny del ind i det. Jeg stod faktisk og tænkte på det da vi spillede her i aften ... det ligner ikke det andet, men jeg synes det passer godt sammen," og Rasmus tilføjer:
"Det er utrolig dejligt at spille med Sine. Og lave noget andet end at spille instrumentalt hele tiden. Det er dejligt for os, og vi håber da også at det er dejligt for publikum."

Rasmus studerer klassisk guitar på konservatoriet i København. Sammen med Christoffer og Steffan var han med til at danne folkrock-gruppen Det Sejge Jydske, hvor han med en Sunburst Strat og hat lignede Stevie Ray Vaughan til forveksling. Nu skal man jo passe på med urimelige sammenligninger, men én ting er sikkert: Han har på kort tid markeret sig som én af de mest fremragende folkguitarister i Danmark. Både i Zar og Tek 3, som han også spiller i, viser han utrolig stor alsidighed.

Der er flere der har været ude med at der mangler forbilleder i dansk folkemusik. Nogle personer der kan få de unge til at synes at det er lige så sejt at spille violin som det er at spille el-guitar. Vi taler om forbilleder, og jeg spørger dem hvem deres forbilleder er:
"Det er faktisk lidt sjovt, for der var én der sagde den anden dag, at vi var lidt inspireret af La Bottine. Lidt af ULC med udvidet besætning. Det synes jeg sgu egentlig ikke selv, men man bliver da påvirket af alt det man hører. Der er så meget fedt musik ... La Boutine fyrer den totalt af!" siger Steffan.

Sine lader sig ikke inspirere af nogen bestemt sanger.
"Jeg har faktisk ikke hørt nogen synge dansk folkemusik på den her måde i et band ... der er sikkert nogen, men jeg har ikke hørt dem. Jeg har taget det med som jeg har haft i posen og det har været alt andet end folkemusik. Og det har jeg taget med ind i den her verden. Og det giver et eller andet ... Jeg ved ikke hvordan det skal gøres, for jeg har ikke prøvet det før."

"Det er ligesom Steffan siger ... der er utrolig mange ..." siger Rasmus. "Alt hvad jeg hører og som rører mig, det prøver jeg at tage med mig. Men hvis jeg skulle nævne én person, er det klart Morten Alfred Høirup ... Han er The Man ... "

Christoffer lytter meget til amerikanske og irske violinister, men også danske:
"Altså én jeg ikke kan komme udenom er Peter Gorm Sørensen. Ham har jeg altid set meget op til."

Steffan afslutter:
"Fordelen ved at Sine ikke har noget dansk forbillede, betyder også at der ikke er nogen der lyder ligesådan."
Inspirationen hentes fra mange steder, og er medvirkende til at Zar skaber sin egen stil.

Til sidst snakker vi om fremtiden. Hvad er det Zar vil?
"Min mission er at vise at folkemusik ikke er kedelig," starter Sine. "Det jeg synes er rigtig dejligt er at folk er begyndt at blive åbne overfor det. At man prøver at give tingene en chance, og lader være med at lukke ørerne. Det er ikke kun musikken det handler om. Det er kulturen. At få folk til at være mere åbne, så vil de få nogle gaver de ikke havde regnet med."

Rasmus: "For mig handler det om livsglæde, og at formidle den Videre ... det er da også en ret stor mission."
Steffan fortsætter: "Og så behøver der ikke at være trommer og bas."
"Bas må der gerne være" afslutter Rasmus med et grin, og kigger over på Steffan.

Søren Jensen Lund©2004