Skagen Festival: Hvor er Donovan?

Barney McKenna er det eneste medlem af The Dubliners, der har været med siden starten i 1962. Foto: Søren Jensen Lund

”I looked in the closet, there was Donovan,” messer Bob Dylan i nummeret "Talkin' World War III Blues" i ”Don't Look Back”. I filmen, der skildrer Bob Dylans turné i England i 1965, er der også en fantastisk scene med Donovan, hvor han fremfører sangen ”To Sing For You” på et hotelværelse.

Donovan sang ikke ”To Sing For You” i Skagen. Ej heller fik vi absolute beginner-hippie-guitar-klassikeren ”Donna Donna”. Derimod pløjede han sig troskyldigt igennem samtlige andre hits – store som små – der på et eller andet tidspunkt talte til folk på en måde, så de fyrre år senere ville troppe op i Badmintonshallen søndag aften på Skagen Festivalen. Donovan formåede aldrig at komme ud af skabet, som han tilsyneladende har været i ret længe. Dog må man sige, at som nostalgi-trip og en anakronisme af de større, var Donovan en stor oplevelse for mange publikummer. De samme publikummer virkede dog en anelse sløve, men kom op på mærkerne da vores egen Sebastian blev inviteret på scenen for blandt andet at synge ”Colours”.

Festivalen blev lukket, som så mange gange før, af irske The Dubliners. Det kan næppe overraske nogen, at der heller ikke her var noget nyt under solen. Dog er der en autencitet og et nærvær over de aldrende mænd, som er dybt charmerende. Banjo-ikonet Barney McKenna blev hjulpet på scenen, og så for det meste ud til at tage sig en blunder, men alligevel var hans spil, i vid udstrækning, tight og flot. Tilsammen leverede de en fin koncert med en energi, man ikke ofte ser fra mænd på den gode side af de 60. The Dubliners er en institution på Skagen Festivalen og de sympatiske irere forstår at skabe en god stemning og få alle folk til at skråle med på good old Irish sing-alongs, som alt for ofte tendere til at blive de mest skamridte klichéer på Skagen Festivalens andre scener. Således kan man en tilfældig dag på Havnescenen tælle sig til ikke mindre end fem forskellige versioner af ”Whiskey in the Jar”, den ene mere fantasiløs end den anden, men når The Dubliners gisper sig igennem den som ekstranummer, er det ok. Det er helt ok. Det er deres sang. Punktum.

Donovan og The Dubliners, Skagen Badmintonshal, 6. juli, 2008